Café Svejk - Danmarks bedste øl

Den gode soldat Svejk

"Den gode soldat Svejks eventyr" er formentlig den bedst kendte tjekkiske roman, skrevet i 1921 af forfatteren Jaroslaw Hasek (1883 - 1923).

Hovedfiguren, menig Josef Svejk, er en rar, ikke alt for kvik, midaldrende mand, som før Verdenskrigen (den første) ernærede sig ved at sælge hunde, stjålet fra de rige. Svejk kommer i hæren - og dermed i al slags uføre på grund af sin manglende evne til at modstå våde varer, gode historier eller diverse kombinationer heraf. Men hans naive indstilling til verden enten redder ham fra katastrofen, eller gør, at han finder det helt i sin orden - bliver sat i fængsel.

På forskellige tidspunkter af sin militære karriere er Svejk undergivet diverse mere eller mindre sære overordnede, som da han foreksempel i en periode er i tjeneste hos en ikke helt almindelig feltpræst, som en aften under Svejks "overopsyn" pr. droske har ladet sig hjemtransportere med en - mildt sagt - ordenlig blæser på, og af Svejk og droskekusken er blevet hældt af på en sofa for natten:

Da Svejk om morgenen trådte ind i værelset til feltpræsten, fandt han ham liggende på en sofa, hvor han anstrengt spekulerede på, hvordan det var gået til, at nogen havde overhældt ham på en så ejendommelig måde, at hans bukser klæbede fast på lædersofaen.

"Melder hr. feltpræsten" sagde Svejk, "at De i nat.." - med et par ord oplyste han ham om, hvor frygteligt han tog fejl ved at tro, at man havde spildt noget på ham.
Feltpræsten, hvis hoved var ualmindeligt tungt, var i trykket stemning.
"Jeg kan ikke huske" sagde han, "Hvordan jeg er kommet fra sengen til sofaen"
"Der har De overhovedet ikke været. Da vi kom, lagde vi Dem straks på sofaen, længere gik den ikke."
"Og hvad har jeg bedrevet? Hvis jeg overhovedet har lavet noget? Var jeg ikke fuld måske?"
"Stangdrukken!" svarede Svejk, "Aldeles, hr. feltpræst; De fik lidt delirium. Jeg tror det vil hjælpe, når de klæder Dem om og vasker Dem."
"Jeg har en fornemmelse, som om nogen havde pryglet mig." Klagede feltpræsten, "Og så er jeg tørstig. Var jeg ikke oppe at slås i går?"
"Det var ikke allerværst, hr. feltpræst. Tørsten er en følge af tørst fra i går. Sådan noget kommer man ikke så hurtig over. Jeg kendte en snedker, han drak sig første gang fuld nytårsaften år 1910, og den første januar om morgenen var han så tørstig og følte sig så dårlig, at han købte en sild, og drak igen, og sådan har han nu gjort i over fire år, og ingen kan hjælpe ham, da han altid om lørdagen køber sild til hele ugen. Det er sådan en slags karrusel, som en gammel sergent ved 91nde regiment plejede at sige".