Arrangementer

Lørdag den 17. juni 2017 kl. 21:00


Livemusic på Cafe Svejk med Channe Nessbaum Kvartet








Vi glæder os meget til, at dele denne oplevelse med jer, så hjertelig velkommen hos Cafe Svejk!







Søndag den 26. marts 2017 kl. 20:45










Lørdag 4.2.2017 spiller Trio Klezmer kl 2100 - der er fri entre!

- men dog kr 5,- ekstra pr genstand.
                                                                                                                        aflæg Cafe Svejk et besøg, lørdag den 4. februar, og oplev musik i verdensklasse fra kl 21:00

Trio Klezmer

Et forrygende bud på verdensmusik, der serveres på den mest spillevende facon.

Trio Klezmer har netop udsendt et nyt album med klezmermusik og jiddishe lieder.

Den nye CD hedder "ES SHEINT" og Channe Nussbaum, Mette Smidl og Øyvind Ougaard formår endnu en gang at formidle den dybe smerte og farverige glæde, der er så karakteristisk for den østeuropæiske musiktradition; KLEZMER.

Titelnummeret "ES SHEINT" er komponeret af Nussbaum, der fandt en gammel tekst i en jødisk sangbog, skrevet af en overlever fra Holocaust. Nummeret er en hyldest til både de overlevende og de faldne. Udover denne markering vil Trio Klezmer stadig gerne lave fest og ballade, hvilket kan høres på mange af de øvrige skæringer på cd’en. 

Trio Klezmer spiller klezmer og jiddishe lieder i en moderne fortolkning med afstikkere over i sigøjner-musikken, hvilket bl.a. er båret af Mette Smidl, der har ungarske rødder og i mange år har spillet gipsy-musik ved siden af sin klassiske uddannelse.
Channe Nussbaum er kendt både i Danmark og på den internationale scene for at synge den jødiske klezmermusik på sin egen helt nyskabende måde i et utal af bandkonstellationer; Spielniks, Trio Klezmer og Klezmofobia. Øyvind Ougaard er en fuldvoksen harmonikaspiller, der ved, hvad det hele handler om, og som mestrer sit håndværk til fingerspidserne.

Gå ikke glip af chancen for at opleve Trio Klezmer
Channe Nussbaum: Vokal, Mette Smidl: Violin, Øyvind Ougaard: Harmonika

Trio Klezmer
Med udgangspunkt i traditionel klezmer og jidishe lieder skaber denne trio sit eget univers. Her udfoldes spillemandens råstyrke såvel som nutidens rytmik og tonesprog.

Channe Nussbaum er i centrum. Ikke alene fordi hun er trioens sangerinde og sceniske frontfigur, men også fordi hun skriver en stor del af trioens materiale : Nye sange, der forener det bedste fra traditionen med et friskt pust af fornyelse.

Mette Smidl spiller rendyrket klezmer-violin, men på velvalgte steder tilfører hun et ekstra element, når hun slår sig løs i dén sigøjner-stil, der er et andet af hendes specialer og et markant bidrag til trioens særlige udtryk.

Øyvind Ougaard er en sand virtuos. I hans harmonikaspil forenes det traditionelle med elementer stort set alle musikalske genrer. Resultatet er en bund, der rummer såvel spillemandens råstyrke som nutidens rytmik og tonesprog.

Tilsammen Disse tre personligheder er gået sammen om at forfølge to mål : Dels at rendyrke traditionel klezmer og jidishe lieder. Dels at udforske nye veje ved at lade medbragte påvirkninger udfordre traditionen.
På debut-CD´en "Trio Klezmer" kan man høre resultatet.

På scenen arbejdes fortløbende videre. Udover videreudviklingen af det musikalske, giver trioens sceneoptrædener mulighed for at følge arbejdet med det verbale udtryk. Siden Marx Brothers har der næppe været nogen, der tog dén side af sagen så alvorligt (!)
Men til syvende og sidst er det musikken, der er det bærende element. Denne trio består af tre musikere, der definitivt kan deres kram. Og som tilskuer bjergtages man måske især af, at de hver for sig, og på hver deres måde, har musikken som en så naturligt integreret del af helheden, at det bliver personlighederne, der står frem og træder i karakter.





Hos Cafe Svejk afholdes der af og til forskellige arrangementer af musikalsk karakter, det være sig lokale eller udfra kommende musikere m.m. - arrangementerne bliver annonceret her på siden.

Store landskampe eller vigtige sportsbegivenheder vises på storskærm på Cafe Svejk - ofte vises disse på opfordring fra Cafeens gæster!